SOMETIMES you will never know the true value of a MOMENT until it has become a MEMORY!

Det startede med den mest fantastiske gensynsglæde; mennesker, landet, kulturen. Nye venskaber blev knyttet på tværs af hudfarve, men også ikke mindst mellem os 5 hvide mzunguer, der heller ikke alle kendte hinanden, inden vi drog ud på vores fælles eventyr. Trods vores fælles hudfarve, var vi dog meget forskellige. Men med en fælles indstilling til, at dette skulle blive godt, endte det med at blive helt igennem fantastisk – ja unikt!

Sammen har vi mødt utrolig mange mennesker; unge og gamle, fattige, mere fattige og meget fattige, arbejdere, skoleelever, familier, forældreløse, fællesskab og ensomhed. Alt sammen noget der har printet sig ind i vores hjerter.

Smil og grin fra de kære børn på babyhjemmet, når legotårnet væltede, når de måtte overgive sig i ”ta´-fat”, når man (selvfølgelig med vilje) ikke kunne gribe bolden, når de fik et trøstende kram på en ”træls-dag”, når sandet i sandkassen var ud over det hele eller når kildekampen var på sit højeste! Nogle helt igennem fantastisk og unikke børn, der trods deres barke fortid har en smittende livsglæde og kærlighed der altid strømmer ud fra dem! I mine forsøg på at give dem et smil i hverdagen og et varmt knus, har de givet mig mindst lige så mange smil og varmet mit hjerte utallige gange!

Den kære familie på babyhjemmet

Altid søde og smilende Henry

De ivrige og helt igennem fantastiske børn på Cornerstone School, der suger alle de indtryk til sig de kan! ”Me teacher, me teacher..” kan jeg stadig høre, de råber i munden på hinanden, når de mente at have svaret på dagens engelsk- eller matematikopgave. De er godt klar over, at de har fået en mulighed for at gå i skole, som ikke alle børn i deres land har fået. Det betyder, at de virkelig værdsætter deres skolegang, og deres mulighed for at lære. Selv i den lille pause de hver dag havde, kom søde lille Daphine fra min P2 klasse hen til mig og sagde ”Will you teach me some more mathmatics?” (Vil du lære mig noget mere matematik?). Jeg glædede mig virkelig over deres lyst og gejst for læring, for det er på mange måder vejen frem for Afrika. Men samtidig glædede jeg mig virkelig også over at se deres leg og sjov i frikvartererne. I Uganda, og formentlig mange steder i Afrika, mener de voksne, at barndommen er noget der bare skal overstås. Børnene skal gerne blive voksne så hurtigt som muligt, så de kan ”bruges til noget og gøre nytte”. En skræmmende tanke! For mig handlede deres skolegang og min undervisning selvfølgelig om at lære dem en masse, og med andre læringsmetoder end de ellers har været vant til. Men samtidig handlede det også om at give børnene en masse gode oplevelser og smil på læben, i deres ellers travle og hårde hverdag. Hvem ved hvad de har at komme hjem til når skoledagen er slut?

Jeg glæder mig over alle de fantastiske oplevelser jeg har haft med dem, og håber inderligt at de bliver ved med at bevare den samme gejst, positive indstilling og kærlighed til livet som de har mødt mig med!

Børnene jubler over alle at have fået en kuglepen

De søde og seje fra P7

Min skønne elever fra P2

Det troende folk i Uganda, i Masaka, i Kamuzinda, der har mødt os med åbne arme, kærlighed og forbøn. Man kan vise sin religion og tro på mange måder. En ting vi let kommer til i vesten, men som de langt fra kender til i Uganda, er at gemme troen væk. Her bærer de troen helt uden på tøjet, og er ikke bange for at bekende den og dele ud af den til alle og enhver. Vi har tilbragt 3 timer i kirke stort set hver søndag, for det meste i vores lokale kirke ”Kamuzinda Victory Church”. Mennesker i alle aldre mødtes, og her var virkelig plads til alle. Lovsang og bøn var 2 af de mest centrale elementer i gudstjenesten, og man kunne tydeligt mærke, hvordan ordene kom fra det inderste af deres hjerter. Det var ikke bare noget de sagde, det var noget de virkelig mente! På en eller anden måde skræmte det mig helt.. Den sidste søndag vi var i kirke, holdt Pontiano (vores afrika-far) og Pastor/Bishop Daniel tale for os, og takkede os for tiden vi havde tilbragt med dem. Herefter rejste hele menigheden sig og, og sammen med præsten bad de alle for os. En virkelig rørende oplevelse. Som en anden ven en dag sagde til os; ”Vi har ikke andet vi kan give jer end vores forbøn for jer”. Kan man få en større tak og blive sendt bedre afsted? Det tror jeg ikke!

En gudstjeneste i Kamuzinda Victory Church

Lovsang og bøn

"Alt formår jeg i Ham der giver mig kraft" Fil. 4, 13

Disse 3 grupper af mennesker udgjorde en stor del af vores hverdag. Det betyder dog langt fra at vi ikke har mødt flere. Jeg kunne blive ved at fortælle om alle de fantastiske mennesker vi har mødt, i stort og småt, og alle de vidunderlig ting vi har delt og oplevet sammen! Vi har holdt ”Mad-og-bage-workshop”, været til biskopindvielse, besøgt venner fra mit første ophold i Uganda, besøgt andre skoler, fejret dansk-afrikanske fødselsdage både for mzunguer(hvide) og mugandaer (ugandere), bygget 2 huse til to fattige familier og har nu faktisk samlet penge nok ind fra familie og venner til at byggeriet af et tredje hus går i gang i januar!, været til introductionparty (forlovelsesfest), familieudflugt med Pontiano og hele familien til en strudsefarm med picnic og tur på hesteryg til børnene, besøgt vores søde afrikanske venner der har lært os stort og småt om Uganda og om det at leve i en afrikansk kultur, spist utrolig mange bananer, ananas, chapati og rolex, fået flettet ALT vores hår – bare for at lege afrikaner for en dag, fået det vildeste adrenalinkick ved riverrafting og bungeejumping, set det kaotiske liv i hovedstaden, købt de flotteste håndlavede lysestager, masker, tasker, tøj osv., set savannens vilde dyr på helt tæt hånd, arbejdet hårdt i marken med både gødning, majs, sweet potatoes og kaffe og slidt vores hænder ned, haft besøg fra Danmark der gav anledning til en sviptur til skønne Tanzania med alverdens herlige oplevelser, nydt livet i poolen under den varme sol, besøgt Ssese Island og dens skønne strand, været til et ægte afrikansk bryllup, forsøgt at lære at vrikke med hofterne og danse den lokale ”Buganda-dans”  - uden meget held, haft fantastiske øjeblikke med de sødeste og herligste børn, set fiskere komme i land med nattens fangst, besøgt store familier i små lerhytter langt ude i ingenting, knækket vores egne kaffebønner, kørt kilometer efter kilometer på boda boda – for det meste med vores søde chauffør Joseph, siddet fastklemt i taxaen, fejret december i Afrika med et forsøg på at introducere dem til alle vores mærkelige traditioner, erfaret at strøm og vand ikke er en selvfølgelighed, og at koldt vand i bruseren er hverdag, nydt livet på en farm i en lille afrikansk landsby med den mest hjertevenlige familie..  og jeg kunne blive ved og ved og ved…   

Boda-boda tur med Joseph.
Denne tur har vi taget hundredevis af gange

Vores nogenlunde faste boda-boda chauffører; Gefrey, Joseph og Fred 

Vi havde en helt uge bestemt os for at lege afrikanere,
 og måtte derfor kun spise med fingrene(;

Vores faste chapati og rolex mand Henry,
hvor vi købte rigtig mange af vores måltider

Så kom vi også til bryllup. Her ses brudeparret.

Bryllupskagen!

Et ud af utallige billeder hvor afrikanerne bærer ting på hovedet

En mand sælger lækre ananas på gaden

Og så var der lige en bil fuld af høns..
og ja de var også på bagsædet..

Der var altid mange der gerne ville sælge ting til os

Vi nyder de majs vi selv har plantet (:

Hele gruppen samlet foran det 2. hus vi fik bygget.
 Her skulle denne kone og hendes barnebarn bo.
Hendes datter var død af en sygdom

Pontiano og Mamma Halle holdt "Tak for i år fest"
for arbejderne på farmen kombineret med en afskedsfest for os.
Lækker afrikansk middag, hvorefter vi serverede risengrød
 med mandel og mandelgave. Det synes de var vildt sjovt (:

Pontiano og børnene var ellevilde,
 da vi på vores strudseudflugt kom forbi et gyngestativ(:

Udsigt over Tanzania

Solnedgang over Ssese Island

Seje Halle leger kriger,
 med hjemmelavet krone, sværd og skjold

Min lille prinsesse Tina 

Enock elskede at lege med lego

Søde lille Solomon i haven

Halle og Tina piller bønner

Vores lille nissepige Tina

Inden vi fik set os om sagde kalenderen d. 18 december, og vi måtte vinke farvel til Uganda. Så er man pludselig hjemme i Danmark igen. Livet går hastigt videre, og studielivet er nu lige om hjørnet..! Et helt andet liv og en helt anden hverdag er forude. Er spændt på hvad der venter i 2014!

Det er hårdt at rejse..

On the way home.
Starbucks og julestemning i Bruxelles

Jeg takker alle dybt fra mit hjerte for nogle helt igennem fantastiske, rørende og livsbekræftende oplevelser! De er gemt sikkert i mit hjerte! Har nydt at kunne dele et lille udpluk af alle mine oplevelser med jer. Men de bedste øjeblikke kan hverken forklares eller ses på billeder – de er gemt inde i mig!

At tiden i Uganda er slut betyder derfor også, at bloggen her har nået sin ende. Håber dog inderligt, at en ny mulighed en dag byder sig, så jeg igen kan tage ”hjem til Uganda! Jeg har i hvert fald ikke sagt farvel, men blot ”På gensyn!” <3

Kaffebønner kan bruges til mange ting (: 

The Safari Quiz (:

Twice in a life time – det havde jeg bestemt ikke regnet med. Og så i løbet af det samme år! Jeps, det er safari på Afrikas savanne jeg snakker om. Havde overvejet om jeg skulle springe over, da det jo desværre er en rimelig dyr fornøjelse.. Men.. da det kom til stykket, kunne jeg ikke sige nej. En ting jeg har lært her i Afrika; man skal gribe de muligheder og chancer man får! (:

Torsdag d. 5 december gik turen derfor til Ugandas hovedstad Kampala, og dernæst fredag morgen afsted til Murchison Falls på Safari! Yeah.. (:

Vi er egentlig et godt stykke hjemmefra.. (:

Da det som sagt er anden gang jeg besøger denne park, og vi havde bestilt præcis den samme tur, som jeg var på tidligere i år (ja jeg sov endda i de samme værelser!), så vil jeg forsøge at gøre en lang, oplevelsesrig og helt igennem fantastisk historie kort. Jeg har derfor blot at sige: ”It´s quiz time!” (:

Med os her i Uganda, har vi altid haft den hjemmedøbte ”Guldbog” – nok bedre kendt i offentligheden som ”Lonely planet”. En rejseguide som kan fortælle om stort set alt mellem himmel og jord, i det pågældende land. En sand guldbog(; Især Mathilde var henrykt, når jeg læste op fra guldbogen på turen, og var ekspert i de små quiz´ hun derefter ”frivilligt” blev udsat for(; Ja Mathilde, du var helt klart min yndlingselev(: (og måske nok også den eneste der var med.. (; ) Så ja, nu synes jeg da også lige i skal have lov til at quizze lidt med(;

(Beklager på forhånd hvis dette indlæg er gået hen og blevet en smule underligt.. Men vi nyder den sidste tid her i Uganda så meget som muligt, hvilket betyder, at søvn ikke er det vi får mest af.. Så vores humor er måske blevet lidt underlig.. Eller måske er vi bare blevet smittet af afrikanerne - de har i sig selv en lidt spøjs humor(;  )

LET´S BEGIN:  

Først gik turen et smut forbi Kuroma Falls - et vandvittigt smukt lille vandfald! 

Smukke Kuroma Falls 

Vi hygger ! (:

 Rhino - info

Vi startede turen i Ziwa Rhino Sanctuary, hvor den stod på næsehornstrekking med de 13 næsehorn der er at finde i området. Uganda har derudover kun 2 næsehorn mere, som findes i Entebbe zoo.

11)      Hvor mange liter vand drikker et næsehorn om dagen?

22)      Hvor meget græs spiser et næsehorn om dagen?

33)      Hvor lange kan deres horn blive?

Den ser da ret sød ud?

 SVAR:

11)      Et næsehorn drikker 70-80 L. vand om dagen. Tænk at de ikke drukner indvendigt af alt det vand..

22)      Et næsehorn går ikke ligefrem ind for en sund varieret kost, men spiser ca. 150 kg. græs om dagen.

33)      Deres horn kan blive op til 1,5 m. lang. Ikke så rar en fætter at møde alene en søndag eftermiddag..

Lørdag gik turen videre til Murchisons Falls – Ugandas største nationalpark på 5081 km² – alt inklusiv (; Dagen startede med morgenmad på terrassen med udsigt over savannen og den smukkeste solopgang. Der gik max. 3 min. fra vi kunne se solen begynde at rejse sig, til den var helt oppe! Det gik vildt stærkt. Herefter stop programmet på gamedrive – selvfølgelig siddende på taget af bilen, ud over den åbne savanne, hvor vi blev mødt af nogle af Afrikas vidundere:

Kan man have en smukkere udsigt til sin morgenmad?

The great giraf

Med dens lange hals og dens smukke pletter,

vandrer den gennem Afrikas vidunderlige sletter.

Med dens lange ben og lange hale,

går den fra træ til træ, ad bakker og dale.

Gul og brun, eller brun og gul,

udstråler den selvsikkerhed, og er aldrig i skjul.

Truet er de, og vi må værne

Giraffen er i virkeligheden Afrikas Perle.

Et af Jacobs mange værker – han er blevet helt poetisk af at være i Afrika(;

11)      Hvor gammel kan en giraf blive?

22)      Hvor høj kan en giraf blive?

Savannens smukkeste dyr! 

SVAR:

11)      En giraf kan blive op til 25 år. Godt jeg ikke er en giraf..

22)      Fra top til tå kan en giraf måle op til 5,2 m. Den er virkelig elegant og smuk! Selv om den ser en smule klodset ud når den løber på sine lange tunge ben. Men ihh hvor er giraffen et herligt dyr(:

De listige løver

11)      Hvor meget vejer en løve?

22)      Hvem jager maden i en løveflok?

 

Løvernes konge - pretty cool

 SVAR:

11)      Hannerne kan veje op til 225 kg. En ret tung kat at stifte bekendtskab med..

22)      Jeps, her er det kvinderne der må knokle for føden, mens det selvfølgelig er hannen der skal spise først. Typisk altså.. (;

Den frygtløse flodhest

11)      Hvor meget kan en flodhest veje?

22)      Hvor lang kan en flodhest blive?

SVAR:

11)      En flodhest kan veje op til 3200 kg. Selv om den ser tyk og fredelig ud, så er den langt fra et sødt ”lille” kæledyr!

22)      En flodhest kan blive 320 – 400 cm. lang. 4 meter er altså riiimelig lang..

Vortesvin – eller skal vi kalde dem alle for Pumba (:

11)      Hvem er de bange for?

Vortesvinene lå roligt ved siden af terassen hvor vi spiste frokost..
Det var dog som om de sendte os "dræberblikket",
og vi fik hurtigt flyttet os efter billedet var taget.. (;

SVAR:

12)      Vortesvin er f.eks. bange for løver og hyæner. Kun den største han i flokken behøver ikke frygte disse fjender. Igen er det hannerne der har en fordel..

De ellevilde elefanter

11)      Hvor meget kan en elefant veje?

22)      Hvem leder flokken?

Så er det jul på savannen (:

.. og så stod der lige en elefant midt på vejen..

SVAR:

11)      Hunnerne kan veje op til 3500 kg. og hannerne op til 6300 kg.

22)      Jeps, her er det kvinderne der styrer, og leder flokken rundt på savannen mellem de forskellige vandhuller. Go girls – you rock! (;

Derudover var der selvfølgelig også masser af andre godter i dyrelivet:

En abe gloede på os, som om det var os der så mærkelige ud..

The heartbeast

Antiloper

Vandbøfler. Det virkede lidt som om de havde dannet en hær.. (;

Jeps, det er en rigtig klam pythonslange!

Krokodiller var der også.. stakkels fugl..

Rimelig scary.. 

 Vi sluttede dagen af med at bestige Murchison Falls. Bestige og bestige er måske så meget sagt.. Men vi gik i hvert fald op af de små smalle stejle stier, helt nede fra bunden og helt op til toppen af vandfaldet. En vandvittig smuk tur, med den skønneste udsigt! Det var helt klart awesome!

Murchison Falls

Det var ikke helt nemt at komme frem alle vegne..

Check out the chimps

Søndag stod på regnskovsvandring og chill med chimpanserne i Budongo forrest – Ugandas største skov, på  793 km². Vi kom helt tæt på dem, så hvordan de hoppede rundt I trækronerne, og smed resterne fra morgenmaden ned for næsen af os. Ind i mellem besluttede de sig for at joine en anden gruppe chimpanser, og kravlede ned fra deres pind, og vi stod pludselig kun max. 6 meter fra de store aber. Og ja, vi fulgte selvfølgelig efter dem. En oplevelse der bestemt ikke var så ringe endda(;

En sød "lille" chimpanse

Aberne kom helt tæt på.. (;

11)      Hvor meget kan en chimpanse veje?

22)      Hvor sover chimpanserne?

Vores seje guide John ledte os sikkert rundt,
og ikke mindst ud af regnskoven..
Her kunne man godt nok nemt fare vild..

De var meget stolte af deres mahognitræer ..

SVAR:

11)      Hannerne kan veje op til 40 kg. og hunnerne op til 36 kg. Tænk at grenene ikke knækker når de kravler rundt oppe i trækronerne!

22)      Har aldrig selv tænkt over det før, men tænk engang; de bygger reder oppe i træerne! Det tager ca. 2-3 min. for dem, så er sengen redt. Så de bygger selvfølgelig en ny hver aften.

Ved ikke om de tror de er fugle, men ja, de bygger reder i træerne..

Så er der vidst ikke mere quiz for denne omgang. Har du alle rigtige, så er du helt sikkert mere end klar til at tage et smut til Afrika - og jeg tager gerne med! Og gik det knap så godt i quizzen, så håber jeg, at du nød billederne, og så lover jeg, at du kan lære en masse ved at komme herned! Det er bare med at komme afsted - og jeg tilbyder selvfølgelig gerne at tage med i denne situation også! (:

Jeps, vi har det for fedt! Bortset lige fra varmt vand i bruseren, lidt dansk mad og noget stabilt strøm og vand, så mangler vi bestemt ikke noget her i Afrika! Life is great! (:

Vores lille familie ved toppen af vandfaldet